At undersøge ens indre, og andres, kan føre meget godt med sig til livet med sig og/eller med andre. Du kan lære at mærke, ikke kun tænke, hvilke livsvalg, der tjener bedst, ved at bl.a. undersøge dine vaner og behov, og hvorfor de er, og om hvilke der tjener dig bedst.

Forskning viser kroppen, og energien i os, målbart hurtigere generelt kan opfange godt eller snot for os, og hvad der er bedst, før end hjernens bevidste tankesystem kan nå os, og præge os.

Bl.a. derfor er det godt at kunne registrere hvad vi kan føle.

Der er forskel på hvordan det føles når noget føles og måske også – også i sammenligning med hvordan en tanke.

En følelse er ikke en tanke, men kan følge med en tanke, og en sansning kan skabe en tanke, men hvor meget vi opfanger handler dels om hvor nærværende og bevidste vi er.

En hjerne kan tænke, også om følelser, men hjertets følsomhed overfor livsvejen kan komme først – og sanserne kan supplere. Men vi kan også fravige fra dele af os, og begynde at styres af hjernen, og dens fortællinger. Vi kan endda komme så langt væk fra vores natur at vi glemmer at lytte til kroppen, eller overhører den.

Hvis et behov opstår kan det være tænkt eller sanset/følt, og være hjertebåret. Vi kan lære at undersøge hvorfra vores behov opstår, og finde ud af hvad der dybest set fortælles til os om hvad der kan tjene os bedst. At afdække hvad der sker i os kan i langt de fleste tilfælde give os en indikation for hvad felt af os der står ved styrepulten – og hvorfor, og hvad vi bedst kan gøre ved det. Det behøver ikke være hårdt, men kan være spændende og medføre meget mere godt end at lade være. I et menneske er der mange mekanismer, bl.a. mønstre fra barndommen, og tankens frygt scenarier eller tillidsbaserede mønstre, som jeg har kan kalde hhv. hovedbårne eller hjertebaserede. Jeg ved det er groft opdelt, og mennesker er komplekse, og mangt og meget kan tilføjes, men i denne tekst vil jeg som udgangspunkt ”blot” informere med noget viden og nogle redskaber, som du kan bruge til din livsrejse, når du føler for det.

 

Her er lidt redskaber til hvad du kan mærke efter:

Vane eller Behov?

Når du mærker en impuls, eller et behov, for hvad eller hvem du skal bruge tid med og på fx, så prøv engang at undersøge det behov.

  • Er det et behov, som du kan føle opstår dybt inde fra dig, og fra et sted uden alverdens frygt eller rationelle tanker driver det?
    Er dit behov båret af dit kloge vise sted indeni, dit hjerte og sansesystem, som kan mærker, hvad vej der kan tjene dig bedst, (også selvom intellektet måske ikke lige der kan forstå det) så føles det som om det ligger bagom frygten, og det følges af ro. Indimellem kan det adskille sig fra hvad det rationelle sind kan tænke om behov, men det indeni, dybt inde, føles det rigtigt. Det er rigtigt godt at kende dette navigeringshint til en selv, fordi der er mere imellem himmel og jord, så at sige, og hvorfor ikke bruge det, når det kan tjene dig?
    Følelsen indeni kan være så dyb, at selvom sindet indimellem ikke forstår, eller måske bliver bange for at lytte, så kan det mærkes helt i det inderste: Dette er behovet. Det kan lettest følges når vi har tillid til at vi mærker det rigtige/den rigtige.
    Det dybt følte navigeringsbehov kan føles som et andet sted end hvor det kan føles når sindet står ved styrepulten, og behovs-aktivatoren er sindet og ”fornuft”, og det vil kunne skabe ganske andet end intellektet alene kan ”opfinde”.

Kunsten er at lytte og mærke efter.

Indimellem er hjertet og sindet enige. Det er lettest. Men det er ikke altid, fordi de to sider af os har bl.a. forskellige funktioner.

Men sindet har også en frygtsom side, som kan styre os, også selvom der ikke altid er grund til at frygte noget. Dette hjernens frygtsystemer kan danne grundlag for behov dannes. Og så er der selvfølgeligt den rationelle intellektuelle det, som mener at kunne tænke hvad der er bedst.

Indimellem er intellekt og hjertet og sanser ”hånd i hånd”, og vi kan mærke at vi kan ”flyve” men også stå godt plantet imens. Vi kan balancere.

Hjernen kan lide at fortælle historier, og i den side af os er der ”firkantet Egon” system (jeg betegner egoet, som Egon) som indimellem kan blive besidderisk, eller krævende, eller nedgørende eller hungrende efter fx at være noget, eller eje noget, og ”fint skal det se ud”, og i det er det ikke altid at hjertet og de følelsesmæssige dybeste behov mødes, fordi der i stedet dømmes ud fra tanken. Hver har sin vej, men at vælge sine veje ud fra frygt, fremfor de dybeste opløftende hjertebårne impulser, det kan indimellem føre mindre godt med sig end at lytte til det indre i systemet: hjertets rolige viden om hvad er bedste behov.

Den hjertebårne bevidsthed går bagom frygten, for at hjælpe os med at udleve vores potentiale, fremfor at stoppes af frygten.

Hvis vi er inde i vores inderste tillidsrum, og behov opstår derudfra, fra hjertet, så at sige, så vil vi typisk føle en dyb ro i vores sanser, når vi tænker på at følge vejen.

Sanserne kan bruges som supplement til begge.

Hovedet kan præge følelser, og følelser kan præge tankegange, og kroppen, og beslutninger, så kunsten er også at mærke det første svar om hvor et behov opstår fra, for lynhurtigt vil en hjerne skabe en dom om det vi føler – for at sikre sig kontrol, kan man sige. Men indimellem er det at slippe kontrollen, og gå med det vi mærker, mere nyttigt end at holde kontrol mønstre efter hvad tanker kan dominere en til, eller ens omgivelser. At mærke efter er altid nyttigt, også på den lange bane. At føle behov for at følge en ny vej, som føles, men ikke kan forudsiges, det kan provokere en hjerne, og Egoet, fordi den kan ikke altid forudsige hvad der sker som konsekvens, og få ting i systemer, og så kan følelser af angst opstå uden der er grund til det faktuelt, og skabe sansesystemet reagerer på det. Egon kan godt lide at stå ved styrepulten, men der er mere i verden end Egon kan tænke sig frem til: det vi mærker, som vi kan mærke i vores tillidsfelt, i vores allerinderste, vores hjerte.

Hovedet kan vildlede os, fordi det tænker sig mere frem end det føler, men hjertet snyder ikke.

Hovedet kan skabe uro. Hjertet er funderet ro.

Konflikter imellem hjerte og hoved kan få en til at gå i cirkler, stagnere, følge tænkte behov mm., i værste fald, vælge forkert mm..

Du kan prøve at undersøge om grundtonen i behovet (ikke de efterfølgende tanker om behovet, og hvad der sker hvis du følger hvad du føler for, men grundfølelsen i behovet) udspringer og er båret af frygt, fx for at lade være, eller behovet for handling fx er båret af angsten for at ”tabe” anerkendelse og fx miste noget eller nogen, og måske båret af manglende tillid, og prøve at mærke om behov føles som det opstår ud fra uro og frygt, fremfor den rene dybt følte medvindsimpuls, som hjertets dyb kendetegnes ved.

 

Vælges det sundeste behov, og det mest vigtige? Og hvorfor?

Og hvad med vanen, er det den der styrer?

Eller?

At favne sig med hjertet og have tillid til at kunne mærke efter, og egenomsorg, undersøge og kunne kende forskel imellem hvad vi opdager, og kunne forstå sin hjerne, hjertet og sanserne, det kan give meget godt. Bl.a. også indenfor samarbejde med andre.

I mere end 20 år har jeg beskæftiget mig med dette og menneskers veje, at mærke efter mm.., bl.a. i samtaler, ledelse og selv-ledelses og selvbalance, undervisningsmæssigt – til såvel private som firmaer.

Føler du for en samtale om din vej, dine tanker og følelser, vaner og behov mm., som kan hjælpe dig på din livsrejse? Eller kender du nogle der gør? Hvis du/I føler det kan er svært at mærke helt klart om jer selv, og livets vej, og du gerne vil vende det med en, så er jeg her, for dig. Intet er for stort eller småt.

Det er en glæde at kunne assistere dig til mere glæde og ro indeni.

Jeg kan træffes via www.livssamtalen.dk.

God vind,
Winnie

Vane eller Behov?!