Dyrlægen, særlige evner og succeshistorie

Dyrlægen var overrasket over dyret levede. Succeshistorie fra DK.

(Winnie: Jeg hverken kan eller må diagnosticere. Det er kun læger og dyrlæger der må, og dyrenes verden er på ejerens ansvar. Men jeg er født med evner, der medvirker til, at jeg kan formidle, hvad dyr tænker og føler, og efter at have set talrige beviser igennem mange år, for det er rigtigt nok at de er bevidste, og kan formidle, og det, der kommer via evnerne, er noget der er brugbart og til at tage og føle på, så deler jeg nu lidt om det her på livssamtalen.dk/HeartAndHeadLeadership.dk. Ikke mindst fordi disse evner også er evner, som i anden grad kan bruges, når jeg arbejder med mennesker. De kan nemlig hjælpe til en større indsigt i årsager og løsninger mm. Jeg er født som skeptiker, og ”køber” ikke alt, og er etisk med mine evner, og ydmyg, og oplevelser med De Kloge Dyr og mennesker og evnerne rører mig til stadighed. Denne her case er en af dem, som mange synes om, fordi den beviser ”der er noget om snakken”. PS: Alle dyr er bevidste om sig selv, i følelser og om smerter, glædesfølelser og velfærd og/eller mistrivsel, om venskaber mm.. Enjoy:) )

Her gives der indsigt i, at også erfarne ejere kan overse noget. Nogle dyr er nemlig så seje, at de ikke ”bare” lige viser deres ejere, hvor slemt det står til med dem. For de vil så gerne gøre deres ejere glade og tilfredse.

Der er 3 udtalelser og i slutningen den længere version af casen – samt dyrlægens ord.
Inkl. Vidensdeling om adfærdssignaler, også i forbindelse med transport.

Det skønnes at enhver, som har med dyr at gøre, enten fordi de har dyr eller tænker på, hvad dyr kan mærke i kroppen mm., med fordel kan læse dette indlæg om rørende og livsberigende indblik i dyrenes bevidsthed om sig selv. Lige som videns-delinger om kroppens indvirkninger på adfærd, samt følelsernes indvirkninger, betydningen af at lytte, dyrlægeindspark m.m.

John W. Sørensen, 3. generations hesteopdrætter, aktiv amatørkusk og rytter:

“Som udgangspunkt ved jeg ikke, om jeg troede en hel masse på, at man kan tale med en hest. 
Men når det så er sagt, var der seks-syv ting, som Winnie umuligt kunne have vidst, men som hun vidste efter kommunikationen med vores travhest Etoile.

Jeg er meget imponeret, og ikke mindst gav det afklaring på en række problemer!” 

Julie Weinreich Sørensen, 4. generations hesteejer, dyrepasser og aktiv rytter:

“I vores ‘familie-stutteri’ havde vi problemer med en travhest, som var meget nervøs ved at køre i trailer og starte travløb. Efter vores egne og forskellige fagfolks forsøg på at hjælpe ham – uden held – var vi på bar bund. Vi kontaktede Winnie, uden at give hende megen information om problemerne. Det ville hun ikke have – kun et billede af hesten. 

Winnie kunne herefter berette en hel masse budskaber fra hesten, både fysisk og mentalt, adfærdsmæssigt m.m. Der var så mange ting hun vidste, som hun umuligt kunne have vidst, – hvis ikke det kom fra hesten selv! 

Vi tog hendes anbefalinger meget seriøst, og fik gennemgået hesten af dyrlægen. Svarene på blodprøverne var skræmmende, og dyrlægen sagde – isoleret set på dette, var han døden nær. Det utrolige var, at resultaterne stemte uhyggeligt meget overens med Winnies formidlinger fra hesten. 

Det viste sig, at alt hans stress i forbindelse med trailerkørsel og væddeløb skyldtes mange fysiske problematikker, og ikke kun noget mentalt. 

Men dagen efter Winnies kommunikation og fjernhealing med ham, fik han styrken til at vinde sin første sejr i travløb! (Der var blodprøver ikke taget, for så havde vi ikke startet ham)
Jeg er intet mindre end imponeret og fascineret af Winnies evner, og hendes kærlige formidling. Af hjertet tak – du har reddet vores hests liv”. 

Anita Weinreich Sørensen, Johns hustru:

Vi kan kun give Winnie vores allerbedste anbefalinger, efter at hun har haft kontakt med vores travhest.

Min mand og jeg har en 4-årig travvallak, som er bange for at køre i trailer.

Ikke at han er spor svær at læsse – men allerede på staldgangen, begynder han at dirre/ryste over hele kroppen, hvis han fornemmer, at han skal hjemmefra.

Så for at prøve at forstå hesten, tog vi kontakt til Winnie Stubkjær Laursen, som fik et foto af ham, så hun kunne tage telepatisk kontakt til ham.

Efter nogen tid ringede vi til hende, og hun kunne fortælle os virkeligt mange ting. Formidlet fra ham om ham selv og hans liv, og os. 

Winnie viderebragte hans oplevelser af sig selv og sit liv, og os. Bl.a. at hans egen krop, mildt sagt, ikke var helt i balance. Han havde brug for hjælp – men han havde skjult det godt for os, hvordan han havde det. Vi har mange års erfaringer med heste, men alligevel kom omfanget af hans tilstand og budskaber bag på os. Og dyrlægens feedback har vi valgt at dele som understøttelse af vores egne udsagn.

Noget af det, som Etoile formidlede telepatisk til Winnie var, at han følte at hans kredsløb var ikke i orden. Han var desuden meget kuldefølsom og har behov for varme. Men det var ikke ”kun” symptomer, men også årsager, som vi fik indsigt i, og via det også redskaber til at finde varige forbedringer. Det er nyttig viden at have. 

Men først syntes hun, at vi skulle få dyrlægen til at tage en blodprøve, for at se, hvad han mangler i sit system, faktuelt set. Samtidig kunne dyrlægen jo også lytte til hans hjerte – i det hele taget få målt hans hjerte. Gerne under arbejde. 

Winnie kunne også fortælle, at han ikke brød sig om det, når jeg hver dag brugte en skarp fløjte til at kalde et par ”døve” islændere ind fra marken, for at flytte dem over på en anden mark sammen med andre islændere. (Også her forundres man over, hvordan hun kunne vide, at jeg brugte denne fløjte!!! Jeg bruger ikke dén længere – fordi jeg selvfølgeligt vil at undgå at påvirke ham negativt.)

Winnie kunne endvidere fortælle, at hesten ville have gavn af at gå med plasticsko (hvilket han på sin vis allerede gjorde, idet han har plastindlæg mellem hov og sko – men dette kunne hun ikke have den ringeste anelse om, at han gjorde, og at det gjorde ham godt.)

Vi blev desuden fortalt om, både hvordan vores hests forben så ud, ifølge ham, og føltes, samt hvordan og hvor han følte sig utilpas i kroppen, og hvordan han ønsker at hjælpes for at få det bedre. Vi kunne bekræfte, at sådan ser hans ben ud.

Hesten fortalte hende, at han er glad for at bo her – og at han er mest knyttet til mig, selvom det er min mand, der kører ham.

Winnie kunne fortælle (som sandt er), at hesten har et mildt og dejligt væsen. Han ønsker kun at være os tilpas. Hun fortalte, han desuden viste hende om sig selv, at han er også et legebarn, som gerne vil udfordres/aktiveres. Dette kan vi selv se, når han går på marken. Han opfordrer gerne nogle af de andre vallakker til grime-leg eller lidt væddeløb eller godmodig stejlen op ad hinanden.

Således overraskede og imponerede Winnie os den ene gang efter den anden, over den indsigt hun havde om ham, selvom hun kun havde set et billede af hesten, men aldrig mødt ham.

Det var særligt at opleve, hvor meget han fortalte til hende, og hvor bevidst han er – om sin krop og sine følelser – og om os og sit liv generelt. Meget meget brugbart.

I det hele taget virkede det som om, at Winnie ”gik ind i” hestens verden og krop og følelser, og var hans talerør

Det var en meget speciel og rørende seance, som gjorde, at jeg helt sikkert vil bruge meget mere tid og give omsorg til denne hest.

I taknemlighed

De bedste hilsner

Fra os alle.

Julie, den voksne datter i familien, deler her mere uddybende om forløbet:

Kære Winnie, 

Først, igen, tusind tak for din hjælp med Etoile – det har gjort en kæmpe forskel!

I går kom der svar fra blodprøverne. Jeg har opstillet nogle budskaber fra ham til dig, som du gav os, og vores og dyrlægens kommentarer:

  • Du blev vist ham som “krøllet”, og han ikke er lige, men har store fysiske ubalancer i kroppen, og var meget uens på en anderledes måde end mængden af heste. Bl.a. nævnte du, at han viser gavn ved plastiksko, men at du aldrig før har set den form for sko til travere. 
    ​Han har som føl været ude for en ulykke, og lå krøllet sammen i bunden af en lade, da han blev fundet – lige efter han var født. Han blev syet sammen i venstre baglår, og har derfor i dag stort område med arvæv. Han har mange gange været behandlet med massage, kraniosakral, kiropraktik – og bliver det fortsat, fordi han er ”krøllet”.
    Vi har erfaret, at i løb løber han bedst og mest taktfast med tykke plastiksåler. 
  • ​Du fortalte, at han viste dig, at der havde været infektion/forkølelse, da han var ca. to år.
    Det er helt korrekt, at vi havde en periode, hvor stalden var voldsomt påvirket. Alle føl havde lungebetændelse det år, og kan sagtens have smittet ham med noget også.
  • Du var inde på, at han gav dig følelsen af han føler mangler/ ‘mangler’ mere mad/næring, og at han altså ikke får energi nok ind i forhold til hans behov – selvom han får alt det, han kan spise. Og ”underskudsfølelsen” med stor sandsynlighed skyldes, at noget ikke er i orden i kroppen. Den virker, som om den har været på overarbejde/været belastet. Og ud fra hvad han viste dig om sig selv, da lurede du på, om der var mavesår. Du nævnte at var det din hest, så ville du få det testet, og dyrlægen måtte på igen, selvom han var tilset. 
    Det tager vi os selvfølgeligt af. Han har været behandlet tidligere, men der kan jo være noget tilbage, eller noget nyt der er opstået.
  • Du var inde på, at han viste, at hans kredsløb ikke fungerede optimalt, og pulsen føltes forkert i ham, for ham. At få tjekket hans hjerterytme, for at undersøge, om det er rytmisk, og om hjertet er helt, som det skal være mm. føltes som af betydning… Og igen bad du os tale med dyrlægen. Du fortalte, at du var i tvivl, om det var en god ide at starte vores hest i løb, pga hvad han viste om sig selv og fordi at du ikke oplevede, at han viste sig som en hest, der skulle være løbshest, men som en hest, der har en anden livsmission, end dén andre ønsker. Det var tydeligt, på det han formidlede til dig, at vi skulle have dyrlæge på, Men i vores øjne så han ud som en hest, der godt kunne gå i løb, dagen efter fjernhealingen og din kommunikation.
    Du fortalte os desuden, at du fik en følelse fra ham af, at der var bakterier/infektion i kroppen, som havde været der meget længe. Helt fra ca. 2. års alderen. Samt at der var behov for, at dyrlægen kom igen for at tage en udvidet blodprøve, men også tjek af orm, at dømme ud fra hvad han formidlede. Lav blodprocent var på tale, i blandt budskaberne fra ham, og ernæringsundersøgelser.

    Vi har haft heste i mange år, og vi elsker dem. I den her sag har vi mere end nogensinde lært, at ikke alt kan mennesker se med det blotte øje, men dyrene er så bevidste, at de kan formidle om sig selv – og det nytter virkeliget at lytte. Men vi har også lært, at dyr går længere for mennesker, end vi kunne forestille os før dette.

    Mildt sagt kan vi slet ikke forstå, han har kunne vinde travløb dagen efter kommunikationen og fjernhealingen. 

Dyrlægens ord på svarene på prøverne var nemlig dette, da min far, John, ringede for svar på prøverne taget d.16/5-2020:

Om tirsdagen fik vi så resultatet af prøverne – og da John ringede til dyrlægen, var det første denne sagde: ”Den kunne jo være død, dén her”.
Så ja, hesten havde formidlet til Winnie, at han ikke havde det godt indeni, og havde behov for hjælp. Faktum er, at han lige så godt kunne være død, var dyrlægens vurdering ud fra prøverne. Så ja, det er helt rigtigt at han ikke havde det godt – selvom det var svært at se det med ”almindelige” øjne.
 
– Og det, der fik dyrlægen til at sige det, var, at Etoile havde så voldsom kalciummangel, at det var utroligt han havde klaret sig alligevel.
Desuden viste det sig, at han havde masser af orm (både blodorm og bændelorm). Og dét til trods for, at John har givet ham ormekur både i begyndelsen af marts, hvor der blev taget gødningsprøve, som viste 230 blodorm – og så fik han en kur igen ca. 14 dage senere. Han skulle behandles igen, og tjekkes igen. Og behandles fortsat mod mavesår.


Jeg (Julie) undersøgte, hvad denne hests mangler i kroppen kan vise: 
Symptomerne på manglerne kan bl.a. være:
Stikkende/prikkende fornemmelse i kroppen hvilket giver fint mening både i fht., hvad du videreformidlede, og hvad vi så hos ham. Han kan ikke holde ud at stå stille i traileren på vej hjem fra travløb
Tendens til kramper og/eller slaphed
, han har synlige små muskelkramper i bagparten af og til). 
Han har MEGET lavt blodsukker, selvom blodprøven blev taget kun ca. 3 timer efter, at han havde spist kraftfoder.

(Vi ved, at blodsukker påvirkes af mange ting: af madens indhold og indtag af mad og tider, hvor der er mad eller ikke mad, af sygdomme og/eller medicin, af hvad man laver mm.
Psyken påvirkes af bl.a. løbssituationer og trailerture, og af kroppens tilstand, men kroppen kan også skabe reaktioner, så dyr føler noget i kroppen, som giver en adfærd, som kan få nogle til at antage, at ydre omstændigheder er årsag til reaktioner, men det kan også være kroppens tilstand, som former reaktioner. 

Det er ikke kun psyken, som kan skabe reaktioner, fx under transport eller andre indelukkede, fastlåste, pressede situationer. At tænke, at det er psykiske årsager, der former reaktioner i kroppen fx ved trailer kørsel, det er ikke altid at tænke nok, og denne sag viser, at det er vigtigt at tænke såvel krop som psyke.)

Symptomerne på blodsukker udfordringer kan bl.a. være: Indre uro. Rysten. Svimmelhed. Sveder meget. Han sveder helt uhyggeligt meget i traileren, som bliver så våd under ham, at det ser ud som om, han har tisset i traileren. Hurtig puls og uregelmæssig hjerterytme. Hurtig og hårdt bankende puls får han af det mindste mentale stress – men ved fysisk træning har den ikke været unormal høj.

 
Der er dog ikke noget unormalt at høre på hjertet – men jeg tænker, at det sikkert kan ændre sig fra situation til situation. Så da man har lyttet, var der ikke noget unormalt i den situation – men at det sagtens ville kunne forekomme i en anden. Og hjertet er jo en muskel, og kan påvirkes, også af de mangler, som er konstateret i hans krop, som jo netop kan indvirke på musklernes funktioner.


Derudover har han et meget højt niveau af en bestemt type hvide blodlegemer. Det kan være indikation på forskellige ting. Men kroppen sloges med noget infektion, som du også talte om. 


MEN selvom han har fået taget gødningsprøver i februar OG fået hele to bredspektrede ormekure, havde han helt vildt mange orm! Strongylider. Tallet var hele 1200. Så det er bare så frustrerende, at den behandling man giver, ikke havde hjulpet en dyt.


–​
Dyrlægen konstaterede ydermere, at han har mavesår, også selvom han har fået behandling for det. 
Det viste sig, at det ikke havde været den rigtige medicin, han havde fået, men alligevel et produkt købt hos dyrlægerne. 

Men som bekendt kan mavesårsbehandling være meget langvarig. 

Han har jo fået en masse ekstra tilskud af både vitaminer, mineraler, mavesårstilskud osv. 
Men intet af det kan hjælpe ham, så længe han har mavesår og har den tilstand i kroppen.
 

Vi synes, det er utroligt alt det du, Winnie, har fået bragt telepatisk fra ham, om hans indre og ydre verden, adfærden og kroppen og hans følelser mm.. Og endda uden du har mødt ham fysisk.

Alt det, du har berørt via kommunikation med ham, hans budskaber til dig som du har videregivet, de giver bare SÅ fin mening! Tak Winnie. Vi er så glade for, at du ville hjælpe os.

Status:

Han er selvfølgelig blevet fritaget fra træning, og er kommet i medicinsk behandling af dyrlægen. Det kan være langvarigt, da der er meget, der skal behandles. Han tjekkes løbende af dyrlægen. Ganske som han selv havde nævnt, så er det ikke i hans kort nu at være travhest nu. De vejledninger han gav om, hvad han godt kan lide af andre, ikke krævende og hyggelige ting, dem tager vi op, når tiden er den rette, når han er kommet sig helt. Nu har han fri, men får masser af kærlighed og opmærksomhed fortsat. 

Min (Julie) udtalelse, i kort form, kan ikke gentages for mange gange  : 

“I vores ‘familie-stutteri’ havde vi problemer med en travhest, som var meget nervøs ved at køre i trailer og starte travløb. Efter vores egne og forskellige fagfolks forsøg på at hjælpe ham – uden held – var vi på bar bund. Vi kontaktede Winnie, uden at give hende megen information om problemerne. Det ville hun ikke have – kun et billede af hesten. Winnie kunne herefter berette om en hel masse budskaber fra hesten, både fysisk og mentalt, adfærdsmæssigt mm.. Der var så mange ting, hun vidste, som hun umuligt kunne have vidst – hvis ikke det kom fra hesten selv! Vi tog hendes anbefalinger meget seriøst, og fik gennemgået hesten af dyrlægen. Svarene på blodprøverne var skræmmende, og dyrlægen sagde – isoleret set på dette, var han døden nær. Det utrolige var, at resultaterne stemte uhyggeligt meget overens med Winnies formidlinger fra hesten. Det viste sig, at alt hans stress i forbindelse med trailerkørsel og væddeløb skyldtes mange fysiske problematikker, og ikke kun noget mentalt. Og dagen efter Winnies kommunikation og healing med ham, fik han sin første sejr i travløb! Jeg er intet mindre end imponeret og fascineret af Winnies evner, og hendes kærlige formidling. Af hjertet tak – du har reddet vores hests liv”. 

Julie Weinreich Sørensen, 4. generations hesteejer, dyrepasser og aktiv rytter.